Wallstickers uden wall

Wallstickers ses ikke så ofte, som for få år siden. Men selvom tendensen måske har toppet, synes jeg ikke, at tiden er løbet fra konceptet. Som du kan se her, skal wallstickers ikke nødvendigvis bruges på væggen. Lægges hjernen lidt i blød,  findes der rigtig mange anvendelsesmuligheder – og boligens mere eller mindre standardiserede elementer, kan personligøres og udsmykkes efter individuel smag.

Anmeldelse af wallstickers fra illux.dk

 

Jeg er blevet spurgt, om jeg vil afprøve og anmelde wallstickers fra Illux. Jeg siger ikke nej til en sjov udfordring. Og udfordringen er ikke blevet mindre af, at min bolig udelukkende består af vandskurede vægge, der egner sig mindre godt til wallstickers. Til gengæld har det givet mig rig mulighed for at afprøve mine wallstickers på lidt alternative måder … og på alt andet end væggen.

 

Wallsticker fra Illux.dkWallsticker fra Illux.dk

 

Jeg har valgt at afprøve ”Vuf” af Allan Smithee og ”Myplant” af Heidi Holm Pedersen.

 

Illux.dk

Jeg vil begynde fra… ja, begyndelsen. Illux wallstickers købes over nettet på illux.dk. Illux har siden opstarten i 2006 designet og produceret personlig og stilfuld vægudsmykning, walstickers, personlige fotocollager og kundetilpasset kunst. Deres wallstickers er alle udformet af danske designere. Læs mere…

På web-shoppen er der flotte illustrationer af de forskellige wallstickers i brug, så man får en god fornemmelse af det endelige resultat, før man køber. Min oplevelse på hjemmesiden var positiv og der var hurtig ekspedition. Få dage efter bestilling kunne jeg hente mine wallstickers på posthuset.

illux logo

 

Montage og kvalitet

I pakken medfølger en nem og overskuelig vejledning, en test-sticker og et påføringsredskab. Det kunne dog være rart med en vejledning om, hvilke overflader der normalt egner sig til wallstickers… og evt. hvilke der ikke gør. Men det er fint, at man kan prøve sig frem, med den lille test-sticker.

vejledning til illux wallstickers

Kvaliteten er god, hvilket betyder, at de er utrolig lette at arbejde med. Det kan dog være svært at håndtere de lidt større stickers, når bagbeklædningen er fjernet og limen er blottet. Selvom jeg har fumlet lidt, har alt kunne redes. Jeg har løsnet dele af min sticker flere gange, for at få den påført helt perfekt – og det har ikke påvirket vedhæftningen. På et tidspunkt var jeg så uheldig at tabe en sticker, så den klappede sammen, men også her kunne jeg forsigtig lirke den fra hinanden igen, uden nogen skade sket.

 

illux wallsticker på gardin

Ideen var at ”Vuf” skulle monteres på et af mine rullegardiner, som en sjov detalje. Først gik det rigtigt godt med vedhæftningen, men efter nogle dage, og en del rullen op og ned, måtte jeg konstatere, at overfladen desværre ikke var ideel.

 

Anmeldelse af wallstickers fra illux.dk

Det var ikke så skidt endda med gardinet, for ”Vuf” kunne uden problemer fjernes fra mit gardin og flyttes til reolen – hvor, jeg faktisk synes, den kommer mere til sin ret.

 

Design og finish

Der er mange flotte designs på illux.dk – og de forstår at præsenterer dem flot. Men jeg kunne godt tænke mig et lidt større udvalg. Jeg kan til gengæld rigtig godt lide ideen om dansk design og et udtryk, der tager afsæt i den skandinaviske stil.

Kvaliteten er god og de er fremstillet i et stærkt materiale, der efterfølgende tåler aftørring, stød osv. Farven fremstår ensartet og selv de små detaljer fremstår ganske flot.

Anmeldelse af wallstickers fra illux.dk

Det er smart, at der er frihed til at bruge de forskellige designs, som man ønsker. De kan enten bruges, som de er sammensat af designeren – eller du kan klippe de enkelte elementer  ud og påføre dem hver for sig. Jeg har f.eks. delt ”Myplant” og bruger den ene del på badeværelset og den anden i soveværelset.

 

Glas er  en god overflade til wallstickers.

Glas er en rigtig god overflade til wallstickers. Her har den ene del af ”Myplant” ganske enkelt erstattet blomsten i potteplanten. Desuden spiller den godt sammen med de andre grafiske detaljer i rummet.

 

Anmeldelse af wallstickers fra illux.dkAnmeldelse af wallstickers fra illux.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

Her ses den anden del af ”Myplant”, der bryder klædeskabets hvide flade. En glat overflade som denne egner sig særdeles godt. Med al respekt for designeren bag ”Myplant”, har jeg tilladt mig at skære nogle af blomsterne væk, så udtrykket bliver mere enkelt… og mere mig.

 

Alt i alt…

…får du et godt produkt, hvis du køber wallstickers hos Illux. Deres wallstickers er nemme at montere, holder godt (på de rigtige overflader)… og kan let fjerne igen, når du kommer dertil.  Og i forhold til anvendelsesmuligheder – kan jeg kun opfordre til at tænke lidt ud af boksen:)

Min anmeldelse er ”honoreret” med de fremviste wallstickers, men jeg vil for god orden skyld understrege, at det helt igennem er mine meninger og ideer der fremlægges i dette indlæg.

Del med andre...

En tanke om "Wallstickers uden wall"

  1. Pingback: Wallsticker… denne gang uden sticker