Træ på den helt naturlige måde

De seneste to indlæg har handlet om træ i indretningen – og nu får du den på den helt naturlige måde, nemlig ved brug af de helt ”rå” materialer, som de fleste har lige ved hånden. Samtidig står påsken lige for døren, hvilket er en glimrende lejlighed til at invitere naturen og foråret ind i stuen.

Se her hvordan du kan lave et fad af bark, der er perfekt som base for påskedekorationen:

 

Fad af bark

HVORDAN: Gå i brændestablen eller i skoven og se hvad du kan finde af bark (det skal dog være tørt, før det tages i brug). Både store og små stykker kan bruges. Find limpistolen frem og gå så i gang med at samle store og små stykker til et fad – udtrykket må gerne være abstrakt. Brug rigeligt med lim, for det hæfter ikke lige godt alle steder. Pynt med en blomst eller fyld evt. fadet med påskeæg.

 

Indret med træ

 

Her ses det færdige fad, samlet af barkstykker fra mit brændeskur. Der er sneget sig et enkelt stykke træ ind i kompositionen… det passede lige ind.

 

Påskedekoration

 

Jeg har pyntet fadet med en mini-påskelilje og en lille rede med æg. Blomstens potte er dækket med en kuppel af mos og kviste fra haven.

 

Fad af bark

 

 God jagt i brændeskuret og rigtig glædelig påske:)

 

Del med andre...

2 tanker om "Træ på den helt naturlige måde"