Ny garderobe… til din sæbedispenser?

Klæd dine funktionelle og økonomiske (men knap så kønne) sæbedispensere på med stil og gør dem til en sjov og personlig finesse i indretningen…

 

DIY cover til din sæbedispenser

 

Mange fine sæbedispensere har efterhånden måtte lade livet hjemme hos os. De er blevet tabt, knus, bulet og skåret – eller også er pumpen knækket. Jeg kan kun konstatere, at små børn og sæbedispensere ikke er nogen god kombination. Men hvad gør man så?

SvanemærketJeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg går efter økonomiudgaven, når jeg køber håndsæbe – for vi har rigtig mange små og store hænder, der skal vaskes. Og når sæben oveni købet er Svanemærket og allergitestet – så er MOR GLAD. Men de billige plastikflasker er sjældent noget kønt syn og frem på bordet skal de jo… efter som dyrt købte sæbedispensere (for en periode) er fortid.

 

Her er en idé til dig, der godt kan lide DIY-projekter – for det kan faktisk godt lade sig gøre, at pynte lidt på dem. Se her hvordan, du med få midler, klæder din sæbedispenser på med stil og gøre den til en sjov, kreativ og personlig detalje i boligen:

 

DIY Cover til din sæbedispenser

Sæbedispenseren er beklædt med et stykke af en sushi måtte. Måtten er samlet med en tråd, så den danner et rør, der kan trækkes ned over flasken. Desuden er flasken pyntet med kraftig sort tape og hvid lædersnor.

DIY cover til din sæbedispenser

Flasken her er pyntet med dekorationstape og nogle små knapper.

DIY cover til sæbedispencer

Til sidst den mere feminine og festlige udgave med sort silkebånd.

Så enkelt kan det gøres. Og når flasken er tom, flyttes ”overtøjet” nemt over på den nye flaske. Håber du kan bruge ideen:0)

Del med andre...