Lag på lag lysestage

Levende lys er et must for mig i denne mørke vintertid. Desuden er lysestager rent faktisk nips, der giver god mening, da de på en gang er dekorative og samtidig har en reelt funktion, som lyskilde og hyggeskaber i hjemmet… og så kan du i princippet lave stager af stort set alt.

lysestage-med-fuglemotiv

Jeg har valgt at eksperimentere med materialet balsafinér. Balsatræ et godt materiale, hvis du skal afprøve forskellige designs og ideer. Det er let at skære med hobbykniv og kan let slibes til med sandpapir. Træet er relativt holdbart og kan lakeres for at gøre detmodstandsdygtig overfor smuds. Men det egner sig mindre godt til permanente løsninger, hvis det udsættes for stød eller mange berøringer.

Jeg synes, træet har en flot dekorativ effekt. Når vi taler om at designe en stage, er det dog nødvendigt at tænke i brandsikkerhed og finde en god løsning, hvor træet beskyttes mod ild og varme.

DIY: Design din egen lysestage i balsatræ

Mit design er blevet til over tid ved hjælp at skitser og små modeller. Det endelige resultat er blevet en stagen, bygget op af 16 lag balsafinér (2mm). Siderne er udsmykket med et grafisk fuglemotiv, der giver et godt modspil til de rette linjer.

Jeg har overvejet andre materialer til mine lysestager, som f.eks. akrylplade eller andre typer træfinér, men må desværre konstatere, at det bliver for svært og upræcist at håndtere på DIY-niveau.

Gennemsigtig-lysestage

De mange lag og gennemsigtigheden gør at stagerne får en lethed over sig.

Design din egen lysestage i balsatræ

For at beskytte træet mod flammen, har jeg lavet en indsats i tynd stålplade. Indsatsen beskytter også stagen mod stearin og snavs. Stagerne her er desuden behandlet med ”ugiftig brandimprægneringsvæske” fra Falck. Det er en klar væske, der også kan benyttes på møbler og gardiner.

HVORDAN:

Kreativ indretning: Lag på lag lysestage

1) Du skal bruge: Hobbykniv, 16 stk. 2 mm. balsatræsplader i 7×7 cm. (I de fire øverste lag skal der skæres et kvadrat på 4×4 cm.). Hultang, 4 stk. grillspyd i træ, stærk sekundlim, groft sandpapir ca. korn 80, afstandsstykker af 2 mm. balsatræ.

2) Lav en skabelon (af f.eks. en plastplade) til de små huller. Klip hullerne med en hultang, så de passer i størrelsen til dine træspyd – og de skal sidde så præcist som muligt. Sæt pladerne ned over de fire spyd og sørg for at årene i træet vender ens. Lag efter lag skal balsatræspladerne nu limes fast til spyddene. Brug stumper af balsatræ som afstandsstykker mellem lagene. Hold løbende stagen mod en plan flade, så den bliver så ret som muligt. Når limen er tørret lidt, kan du fjerne afstandsstykkerne.

3) Klip det overskydende af træspyddene væk med en lille tang. Brug groft sandpapir til at gøre stagernes sider helt rette og ensartede. Vær forsigtig, for der ryger hurtig nogle millimeter. Slib evt. efter med fint sandpapir.

4) Lav en indsats til fyrfadslyset ud af en tynd stålplade. Du kan enten skære i pladen med en hobbykniv eller klippe med en saks. Indsatsen til venstre er bukket ud af et stykke på 7×7 cm. og den til højre ud af et stykke på 6×6 cm. Når de to indsatser samles, bliver det til en fin beholder til fyrfadslyset.

DIY lysestage i balsatræ. Her ser du mit design med fuglemotiv.

Du kan vælge at pynte stagerne med et motiv, som jeg har gjort. Den sorte linje er malet på med akrylmaling og fuglene er lavet ud af kraftig papir.

Del med andre...

Indretningsplan med 360 ̊ view

Ordet ”indretningsplan” kan hurtigt komme til at lyde en smule snobbet og meget overskudsagtigt, men det behøver det bestemt ikke at være. Tværtimod har jeg erfaret, at nogle få opmålinger og et par simple skitser kan forhindre unødvendige besværligheder som fejlkøb, misforståelser, uforudsete udgifter og unødige omrokeringer.

Jeg bruger en sjov og nem måde, når jeg planlægger min indretning. Selvom der er tale om relative simple skitser, danner de tilsammen et nærmest rummeligt overblik og giver en rigtig god fornemmelse for den endelige oplevelse af rummet.

Dette er planen for vores fireårige søns værelse. Selvom der kun er tale om hurtige skitser, giver den alligevel en rigtig god fornemmelse af resultatet. Jeg synes dog, at metoden fungerer bedst ved indretning af mindre rum.

Dette er planen for vores fireårige søns værelse. Selvom der kun er tale om hurtige skitser, giver den alligevel en rigtig god fornemmelse af resultatet. Metoden fungerer dog bedst ved indretning af mindre rum.

 

Fremgangsmåde:

1-step-indretningsplan

Mål op og lav en klassisk målfast tegning af værelsets grundplan (evt. 1:50). Tegn de faste møbler ind på tegning.

 

Step2-indretningsplan

Ud fra grundplanets fire sider tilføjer du rummets vægge på tegningen. Tegn også de faste møbler på planen. Lav evt. nogle kopier, så du har flere eksempler at arbejde videre med.

 

Step3-indretningsplan

Nu kan du lege med dine forskellige indretningsideer. Forestil dig at du står midt i rummet og tegn så dine ideer til møbler, lamper, nips, gardiner, malerier eller andet ind på planen. På den måde får du en super god fornemmelse for, hvilke ideer der vil fungere i praksis.

 

Hvorfor en indretningsplan?

Et målrettet overblik – 360 grader rundt

På en og samme tegning kan du skabe fuldt overblik over hele rummet. Du får mulighed for at afprøve forskellige løsninger og for at se om dine ideer fungerer – før du kaster dig ud i projektet. Desuden giver planen dig et klar overblik over nødvendige indkøb og udgifter.

 

Let at få hjælp og vejledning

Medbringer du planen, når du foretager dine indkøb, har du en visuel indkøbsliste lige ved hånden. Går du efter noget specifikt, er det desuden nemmere at få hjælp, når du ved hjælp af planen let kan forklare, hvad du mener.

 

Dine planer går ikke i glemmebogen

Jeg bruger næsten altid en eller anden form for plan eller skitse, når jeg planlægger (eller drømmer om) lidt større ændringer i boligen. Jeg elsker at afprøve muligheder og lægge planer, men at få tingene udført kan være en længerevarende proces. Derfor er det smart at have en indretningsplan, som kan hives frem igen, selv når projektet har stået på standby i lang tid.

 

Indretningsplan

Er denne form for planlægning ikke noget for dig, så kan du evt.prøve dette gratis program, der kan bruges til at indrette i 3D. Du kan finde det her…

Del med andre...