Så er vi trådt ind i det nye år og kan nu sige 2013. Jeg vil i den forbindelse starte med at støve det gamle af…
Gemmer du dine kære arvestykker eller charmerende loppefund i en kasse på loftet, fordi de ikke passer til din stil? Ofte skal der ikke mere til end en ny og anderledes funktion, for at få dem integreret i din indretning på en vellykket måde. Det fungerer ofte godt at mikse nyt og gammelt – det skaber hygge og giver sjæl til din bolig. Håber at disse eksempler kan inspirere dig til friske din indretning lidt op her i januars mørke. Jeg er sikker på at glæden ved at få dine arvestykker frem i lyset, vil være stor.

Min svigermormors kagedåse er her brugt til opbevaring og som dekoration på børneværelset.

Den gamle kaffekande bliver ikke længere brugt til kaffe – men er flot som blomstervase.

Jeg har arvet en gammel madam ”blå” fra min farmor. Den har fået ny funktion i køkkenet til opbevaring af madlavningsredskaber.