Farver i reolen

Jeg kan godt lide farver, men har det bedst, når jeg har muligheden for at skifte dem ud – altså uden det kræver den helt store indsats. Derfor bruger jeg altid farver med omtanke og gerne på nips, puder og malerier, som er lette at flytte eller udskifte.

Da jeg, den anden dag, gik og længtes efter nye friske farver i stuen, fik jeg denne idé til endnu et DIY-projekt:

plexiglas i reolen

Tilskær nogle plexiglasplader så de passer til hylderne i din reol (som alternativ kan du også bruge glasplade – hvis du har mod på det). Under plexiglasset lægger du gavepapir, farvet karton, fotografier eller måske børnenes tegninger. Derved har du muligheden for nemt og hurtigt at udskifte farver og stemninger, samtidig med at du bibeholder en slidstærk og brugbar overflade.

friske-farver-i-reolen

Forår i reolen

gavepapir-i-reolen

farver-på-børneværelset

Denne løsning er også ideel til børneværelset, hvor barnets egne tegninger kan bruges som underlag – og løbende kan udskiftes.

Del med andre...

2 tanker om "Farver i reolen"

  1. Det kan man da kalde ’smart i en fart’. Rigtig god idé.
    Jeg har det på samme måde. Kan godt lide farver…i perioder…Og derfor skal de også være til at få væk igen uden det store besvær. Hvor er iøvrigt det gule papir fra? Det er super flot.

    • Tak… jeg har jeg altid noget farverigt papir i gemmerne. Jeg kan desværre ikke huske detaljerne omkring netop dette gule gavepapiret. Det er købt i en lille butik i Odense (som jeg ikke kan huske navnet på) og mærkatet er desværre endt i skraldespanden:-(. Men det gule papir er bagsiden af de det med de små kineserpiger på.