20. dec. Pynt døren med nødder

Hos os bliver nødderne købt, men sjældent spist. Så i år er en pose gamle nødder fra sidste år blevet forvandlet til dørpynt. Som skelet har jeg brugt et af de store hjerter af tykt ståltråd (omviklet med sølv eller guld snor), man kan købe billigt i f.eks. TIGER – de er lette at fastgøre nødder og andet materiale på. Du kan også benytte de flamingohjerter, der fås i hobbyforretningerne. Så er det endnu engang bare at fyre op under limpistolen.

Lav en flot dørpynt af nødder

Lav flot dørpynt af dine gamle nødder

Del med andre...

19. dec. Genbrug til julebordet

Mangler du pynt til julebordet, kan du jo prøve at genbruge dine tomme øldåser og lave jule-servietringe. Bladene fra kristtjørn er meget dekorative og jeg har derfor valgt at bruge dette motiv. Skær en øldåse op og klip blade ud af metallet. Hvis du tegner bladenes årer op med en hård blyant (på bagsiden), vil metallet automatisk bukke og give bladene et livagtigt udtryk. Lim bladene på en ring af karton eller brug også her metallet fra dåsen. Pynt til sidst med tre små perler.

Genbrug dine tomme øldåser og lav flotte servietringe til julebordet

Til højre den elegante udgave, hvor selve ringen også er lavet af øldåse. Til venstre den lidt mere poppede, med en ring af pink karton.

Genbrug dine tomme øldåser og lav flotte servietringe til julebordet

Genbrug dine tomme øldåser og lav flotte servietringe til julebordet

Del med andre...