22. dec. Brandsikkert julebord

Vil du slappe af i julen uden at bekymre dig om brandsikkerhed, så er denne dekoration måske noget for dig? Køb en lyskæde med batteri og brug den frem for levende lys. Denne dekoration er ganske enkel. Hæld ”sne” i en stor vase (flager fra minutris fungerer godt som sne eller brug evt. groft køkkensalt) og fyld den med grangrene. Gem lyskæden i sneen og mellem grenene. Pynt grenene med lidt julestads. Så kan du roligt tage en lur på sofaen…

Pynten her har jeg lavet af tomme øldåser. Se hvordan i indlægget fra den 19. dec.

minutris fungerer godt som "sne" i juledekorationen

Brandsikker bordekoration

Del med andre...