Ny garderobe… til din sæbedispenser?

Klæd dine funktionelle og økonomiske (men knap så kønne) sæbedispensere på med stil og gør dem til en sjov og personlig finesse i indretningen…

 

DIY cover til din sæbedispenser

 

Mange fine sæbedispensere har efterhånden måtte lade livet hjemme hos os. De er blevet tabt, knus, bulet og skåret – eller også er pumpen knækket. Jeg kan kun konstatere, at små børn og sæbedispensere ikke er nogen god kombination. Men hvad gør man så?

SvanemærketJeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg går efter økonomiudgaven, når jeg køber håndsæbe – for vi har rigtig mange små og store hænder, der skal vaskes. Og når sæben oveni købet er Svanemærket og allergitestet – så er MOR GLAD. Men de billige plastikflasker er sjældent noget kønt syn og frem på bordet skal de jo… efter som dyrt købte sæbedispensere (for en periode) er fortid.

 

Her er en idé til dig, der godt kan lide DIY-projekter – for det kan faktisk godt lade sig gøre, at pynte lidt på dem. Se her hvordan, du med få midler, klæder din sæbedispenser på med stil og gøre den til en sjov, kreativ og personlig detalje i boligen:

 

DIY Cover til din sæbedispenser

Sæbedispenseren er beklædt med et stykke af en sushi måtte. Måtten er samlet med en tråd, så den danner et rør, der kan trækkes ned over flasken. Desuden er flasken pyntet med kraftig sort tape og hvid lædersnor.

DIY cover til din sæbedispenser

Flasken her er pyntet med dekorationstape og nogle små knapper.

DIY cover til sæbedispencer

Til sidst den mere feminine og festlige udgave med sort silkebånd.

Så enkelt kan det gøres. Og når flasken er tom, flyttes ”overtøjet” nemt over på den nye flaske. Håber du kan bruge ideen:0)

Del med andre...

Indret med souvenirs

Når du er på rejse, så hold skarp udkig efter smukke eller specielle souvenirs, der kan passe ind i din stil. At bruge souvenirs som nips i hjemmet virker autentisk og giver din indretning personlig karakter – desuden holder det liv i mange dejlige minder.

Find sovenirs der passer ind i din stil

Jeg er netop hjemvendt fra en skøn miniferie i den fantastiske by Paris. En storby med overflod af historie, kultur og kunst… en sammensætning lige efter min smag. Og som sædvanlig, er jeg på udkig efter en lille souvenir. Ikke nødvendigvis noget unikt, men noget lidt specielt og stilfuldt – og som senere kan give en lille gensmag af de stemninger og oplevelser rejsemålet byder på. Min souvenir må, for sagens skyld, gerne være masseproduceret. Mit eneste krav er, at det er ”brugbart” set i forhold til min stil og boligindretning.

Denne gang viste det sig at være en svær opgave. Med kun fire dage i Paris var vi lidt under tidspres og alt hvad vi fandt (mellem vores adskillig besøg på byens museer og seværdigheder) var I♥Paris printet på T-shirts, tekrus og bamser og lange baner af nøgleringe, kageforme og balloner formet som Eiffeltårnet.

Oplevelser fra Paris

Centre Pompidou, Paris

Jeg var lige ved at opgive, da vi mod feriens afslutning gik mod turens sidste særværdighed Centre Pompidou. Efter de tre forgående dages meget kulturelle og historiske oplevelser, så jeg frem til de mange udstillinger med nutidskunst og ikke mindst til at se det meget spraglede og omdiskuterede stykke arkitektur fra 1977 af Richard Rogers’ og Renzo Pianos.

 

Oplevelser fra Paris

Mig på udstilling…

På Centre Pompidou så vi en midlertidig udstilling med den amerikanske kunstner Roy Lichtenstein. Hovedsagelig kendt indenfor stilarten Pop art. Denne udstilling, i kombination med den arkitektoniske konstellation, gjorde stort indtryk på mig.

Da vi efterfølgende fandt to skønne grafiske tryk af kunstneren i en lille butik nær vores hotel, så var sagen klar og souveniren i hus. Måske en lidt mærkelig souvenir, for Roy Lichtensteins er ikke fransk og har intet med Paris at gøre. Men mit bekendtskab med Centre Pompidou og Roy Lichtenstein gav mig en mindeværdig oplevelse af Paris – og jeg vil altid tænke på vores skønne tur, når jeg i fremtiden støder på et af hans karakteristiske motiver.

Find sovenirs der passer ind i din stil

Mine to souvenirs fra Paris, har nu fået en fin plads i køkkenet. Til venstre ”M-Maybe a gril’s picture” og til højre ”Girl with Hair Ribbon” begge fra 1965 af Roy Lichtenstein (1923-1997)

 

Her et par andre eksempler på mine tidligere indkøbte souvenirs:

Souvenir fra GrækenlandDen græske kærlighedsgudinde Afrodite, købt på vores bryllupsrejse på den græske ø Lefkas.

 

 

 

 

 

 

Souvenir fra AustralienDen smukt dekorerede didgeridoo fra vores rejse til Australien i 2001, har siden rejsen været fast inventar i stuen… og vil sikkert fortsat være det mange år endnu. Didgeridoo’en er købt af kunstneren selv i den nordaustralske by Darwin.

 

 

 

 

Souvenir fra KinaJeg holder meget af mine to flotte kinesiske terrakotta-krigere, jeg i 2004 købte ved udgravningerne nær byen Xi’an i Kina. Jeg har de senere år set dem flere gange i butikker og i forskellige boligmagasiner, men glæder mig meget over de oplevelser der knytter sig til mine.

 

 

 

 

 

 

 

…og sidst men ikke mindst mine souvenirs fra Paris:

Kunst af Roy Lichtenstein

Del med andre...

Risposer, bordkort og bryllupsminder

DIY og inspiration til bryllupsfesten… Smuk kombination af bordkort og rispose Kassen med bryllupsbilleder, kort og lykønskninger kom tilfældig frem fra skabet. Her fandt jeg de bordkort/risposer jeg udformede til min egen bryllupsfest. Jeg vil her videregive ideen til mit design, hvor små trekantede bordkort, samtidig er tænkt som en lille personlig rispose til hver af bryllupsgæsterne. Jeg har hverken før eller siden set bordkort og risposer kombineret på denne måde.

Smutk bordkort med indbygget rispose

Hvordan: Den lille trekant er foldet ud af tykt glansfuldt papir (115 mm x 67 mm). Hullerne er lavet med en alm. hulmaskine. Teksten er printet på (A4) papiret, før tilskæring. Du kan også vælge at printe teksten på en label, som kan klæbes på, når trekanterne er foldet – det kan måske gøre processen mere enkel. Når trekanten er foldet, fyldes risene i. Åbningen tætnes med et lille stykke tyl i toppen, som du kan lade titte lidt frem som dekoration. Det hele holdes samme af en silkesnor, der er bundet i en lille sløjfe.

Smutk bordkort med indbygget rispose

 

Del med andre...