Lampedesign med kobber

Kobber er hot for tiden – og her får du en af mine ideer til, hvordan du kan lave din egen lampe med flot kobberlook.

Kreativ indtetning: DIY lampedesign

Lampen her er lavet af kobbertråd – eller faktisk er det aluminiumstråd med kobberlook. Du kan også vælge at bruge kobbertråd, men det er en del dyrere end aluminium. Desuden kan du få aluminiumstråd i mange farver – så der er ingen, der siger, at du absolut skal holde dig til kobberfarvet tråd.

Jeg har prøvet forskellige fremgangsmåder, både at vikle tråden omkring pæren og op ad ledningen, men jeg endte, som altid, ud med et helt enkelt og stilrent lampedesign.

 

DIY lampe i kobber

1) Du skal bruge kobberfarvet aluminiumstråd 1,5 mm (ca. 5 meter pr. lampe), porcelænsfatning, stor el(spare)pære, sort stofledning, sort spraymaling, plastfolie og tape.

2 &3) Lav en ring af plastfolie, der passer omkring pære og fatning. Den skal fastgøres omkring pære/fatning, så kobbertråden har et godt fast underlag. På den måde er det efterfølgende let at udskifte pæren, uden at ødelægge kobberringene. Plastfolien må selvfølgelig ikke berøre selve pæren.

4) Find et rør eller lignende, der har ca. samme diameter som fatningen. Lav en ”fjeder” ved at vikle kobbertråden omkring røret så stramt og tæt du kan. Du kan efterfølgende løsne eller stramme tråden lidt, når den føres over på fatningen.

 

DIY: Lampedesign

5) Når ledning og fatning er samlet, kan du vælge at male fatningen (afdæk ledningen med malertape). Jeg vil gerne, at ledning og fatning skal fremstå som en samlet enhed, derfor har jeg valgt at male min fatning i samme farve som ledningen. Du kan undgå ridser ved at montere ledningen først. Til sidst føres kobberringene over på fatningen og de strammes til.

Vupti, så har du en smart lampe i kobberlook.

DIY: Lampe med kobber

 

Del med andre...

Den (næsten) usynlige knage

Vi har længe savnet en knagerække i børnehøjde, så børnene selv kan hænge deres overtøj op. Hos os består garderobeløsningen (som jeg for øvrigt er meget glad for) af en hylde med indbygget bøjlestang – og desuden er der ikke nogen oplagt placering i entréen til en knagerække. Der findes enormt mange sjove og flotte børneknager, men ofte er de meget iøjnefaldende og kræver god plads og ro i rummet… ellers kommer det bare til at virke kaotisk og rodet.

Overtøjet kan jeg desværre ikke trylle væk, men jeg har fundet en løsning, der gør det nemt for børnene… og som er næsten usynlig.

 

børneknag

Med inspiration fra keyhanger-princippet, fik jeg ideen til denne enkle og fleksible børneknage, som ganske diskret kan integreres i den eksisterende garderobe. Hænger du den på bøjlestangen mellem andet overtøj, har du en hel diskret og næsten usynlig knage.

Efter behov kan den let reguleres i højden og kan desuden hænges på en almindelig knagerække, for at få overtøjet ned i børnehøjde. Materialerne træ og læder harmonerer godt og gør knagen både lækker at røre ved og se på. Hvis
du synes, der skal lidt mere farve på, kan træperlerne nemt males.

diskret-børneknag

HVORDAN: Du skal bruge 1 m kraftig lædersnor, 2 store træperler på henholdsvis Ø50mm og Ø37mm samt tre ”FINTORP” knage fra IKEA. Du fører først den ene ende af lædersnoren igennem hullet på den mindste træperle. Krogene hænges på og snoren føres halvt igennem perlen, så der dannes en god fast løkke. Løkken sikre du ved at hælde nogle dråber stærk sekundlim ned i perlens hul. Dernæst tager du lædersnorens anden ende og laver endnu en løkke ved at fører den igennem den store perle to gange. Hullet i perlen skal være så stort, at du kan sno lædersnoren omkring sig selv og igen føre den halvt op igennem hullet for tredje gang. Derved er den totalt sikret, men kan samtidig let løsnes, hvis højden skal justeres eller knagen skal flyttes.

Del med andre...