Rå betonbænk til haven

Havemøbler kan godt være en permanent installation, som kan skabe glæde både sommer og vinter. Her kan du se hvordan, jeg har skabt en bænk til sommer og vinter…

DIY Btonbænk

DIY betonbænk: Råt og minimalistisk yder, vedligeholdelsesfri og med en holdbarhed der ikke findes magen til.

I november fik jeg ideen til et vinterhavemøbel til terrassen, bygget ud af gamle brugte beton fliser. Jeg er blevet så glad for dens rå og robuste ydre, at den har fået lov til at blive fast inventar både sommer og vinter. Samtidig er det skønt at kunne genanvende gamle materialer på nye og alternative måde.

 

Fra vintermøbel i november…

Skab dig et vinter-uderum på terrassen

… til sommermøbel i juli.

Lav din egen bænk af genbrugs fliser

HVORDAN: Bænken er bygget op af gamle brugte betonfliser (50 cm x 25 cm) . For at give visuel varme til det kølige beton, har jeg valgt at fylde hullerne ud med brændestykker.

Del med andre...

Nyt design til væguret

Jeg har i en periode arbejdet on-off på et nyt design til mit store vægur. Faktisk arbejder jeg på et koncept med flere forskellige ikoner og tal, der kan mikses på kryds og tværs. Jeg har tidligere vist mine første skitseforslag her på bloggen, men det tager tid at få gennemarbejdet og afprøvet forskellige muligheder. Materialevalg, farver og dimensioner er endnu ikke fastlagt. Men her får du alligevel en smagsprøve på det nye design…

Skab en flot vægdekoration med nye tal og ikoner til væguret

 

skitseproces

Efter en tid med skitsering, er jeg klar med de første modeller. Tallene er skåret ud i en tyk plastplade og efterfølgende malet. Hvilket materiale jeg ønsker i sidste ende, er ikke afgjort endnu, men jeg tænker stål eller akryl.

 

design til dit vægurJeg nyder at idéudvikle, tegne og skitsere, men det er nu noget helt andet at få ikonerne afprøvet i en virkelig kontekst.

Min idé bag dette forslag består i, at alle fire tal skal kunne ”formes” ud fra et rektangel, uden den ydre form brydes.

 

 

 

Design til væguret

 

Del med andre...

Lag på lag lysestage

Levende lys er et must for mig i denne mørke vintertid. Desuden er lysestager rent faktisk nips, der giver god mening, da de på en gang er dekorative og samtidig har en reelt funktion, som lyskilde og hyggeskaber i hjemmet… og så kan du i princippet lave stager af stort set alt.

lysestage-med-fuglemotiv

Jeg har valgt at eksperimentere med materialet balsafinér. Balsatræ et godt materiale, hvis du skal afprøve forskellige designs og ideer. Det er let at skære med hobbykniv og kan let slibes til med sandpapir. Træet er relativt holdbart og kan lakeres for at gøre detmodstandsdygtig overfor smuds. Men det egner sig mindre godt til permanente løsninger, hvis det udsættes for stød eller mange berøringer.

Jeg synes, træet har en flot dekorativ effekt. Når vi taler om at designe en stage, er det dog nødvendigt at tænke i brandsikkerhed og finde en god løsning, hvor træet beskyttes mod ild og varme.

DIY: Design din egen lysestage i balsatræ

Mit design er blevet til over tid ved hjælp at skitser og små modeller. Det endelige resultat er blevet en stagen, bygget op af 16 lag balsafinér (2mm). Siderne er udsmykket med et grafisk fuglemotiv, der giver et godt modspil til de rette linjer.

Jeg har overvejet andre materialer til mine lysestager, som f.eks. akrylplade eller andre typer træfinér, men må desværre konstatere, at det bliver for svært og upræcist at håndtere på DIY-niveau.

Gennemsigtig-lysestage

De mange lag og gennemsigtigheden gør at stagerne får en lethed over sig.

Design din egen lysestage i balsatræ

For at beskytte træet mod flammen, har jeg lavet en indsats i tynd stålplade. Indsatsen beskytter også stagen mod stearin og snavs. Stagerne her er desuden behandlet med ”ugiftig brandimprægneringsvæske” fra Falck. Det er en klar væske, der også kan benyttes på møbler og gardiner.

HVORDAN:

Kreativ indretning: Lag på lag lysestage

1) Du skal bruge: Hobbykniv, 16 stk. 2 mm. balsatræsplader i 7×7 cm. (I de fire øverste lag skal der skæres et kvadrat på 4×4 cm.). Hultang, 4 stk. grillspyd i træ, stærk sekundlim, groft sandpapir ca. korn 80, afstandsstykker af 2 mm. balsatræ.

2) Lav en skabelon (af f.eks. en plastplade) til de små huller. Klip hullerne med en hultang, så de passer i størrelsen til dine træspyd – og de skal sidde så præcist som muligt. Sæt pladerne ned over de fire spyd og sørg for at årene i træet vender ens. Lag efter lag skal balsatræspladerne nu limes fast til spyddene. Brug stumper af balsatræ som afstandsstykker mellem lagene. Hold løbende stagen mod en plan flade, så den bliver så ret som muligt. Når limen er tørret lidt, kan du fjerne afstandsstykkerne.

3) Klip det overskydende af træspyddene væk med en lille tang. Brug groft sandpapir til at gøre stagernes sider helt rette og ensartede. Vær forsigtig, for der ryger hurtig nogle millimeter. Slib evt. efter med fint sandpapir.

4) Lav en indsats til fyrfadslyset ud af en tynd stålplade. Du kan enten skære i pladen med en hobbykniv eller klippe med en saks. Indsatsen til venstre er bukket ud af et stykke på 7×7 cm. og den til højre ud af et stykke på 6×6 cm. Når de to indsatser samles, bliver det til en fin beholder til fyrfadslyset.

DIY lysestage i balsatræ. Her ser du mit design med fuglemotiv.

Du kan vælge at pynte stagerne med et motiv, som jeg har gjort. Den sorte linje er malet på med akrylmaling og fuglene er lavet ud af kraftig papir.

Del med andre...