Rå betonbænk til haven

Havemøbler kan godt være en permanent installation, som kan skabe glæde både sommer og vinter. Her kan du se hvordan, jeg har skabt en bænk til sommer og vinter…

DIY Btonbænk

DIY betonbænk: Råt og minimalistisk yder, vedligeholdelsesfri og med en holdbarhed der ikke findes magen til.

I november fik jeg ideen til et vinterhavemøbel til terrassen, bygget ud af gamle brugte beton fliser. Jeg er blevet så glad for dens rå og robuste ydre, at den har fået lov til at blive fast inventar både sommer og vinter. Samtidig er det skønt at kunne genanvende gamle materialer på nye og alternative måde.

 

Fra vintermøbel i november…

Skab dig et vinter-uderum på terrassen

… til sommermøbel i juli.

Lav din egen bænk af genbrugs fliser

HVORDAN: Bænken er bygget op af gamle brugte betonfliser (50 cm x 25 cm) . For at give visuel varme til det kølige beton, har jeg valgt at fylde hullerne ud med brændestykker.

Del med andre...

Risposer, bordkort og bryllupsminder

DIY og inspiration til bryllupsfesten… Smuk kombination af bordkort og rispose Kassen med bryllupsbilleder, kort og lykønskninger kom tilfældig frem fra skabet. Her fandt jeg de bordkort/risposer jeg udformede til min egen bryllupsfest. Jeg vil her videregive ideen til mit design, hvor små trekantede bordkort, samtidig er tænkt som en lille personlig rispose til hver af bryllupsgæsterne. Jeg har hverken før eller siden set bordkort og risposer kombineret på denne måde.

Smutk bordkort med indbygget rispose

Hvordan: Den lille trekant er foldet ud af tykt glansfuldt papir (115 mm x 67 mm). Hullerne er lavet med en alm. hulmaskine. Teksten er printet på (A4) papiret, før tilskæring. Du kan også vælge at printe teksten på en label, som kan klæbes på, når trekanterne er foldet – det kan måske gøre processen mere enkel. Når trekanten er foldet, fyldes risene i. Åbningen tætnes med et lille stykke tyl i toppen, som du kan lade titte lidt frem som dekoration. Det hele holdes samme af en silkesnor, der er bundet i en lille sløjfe.

Smutk bordkort med indbygget rispose

 

Del med andre...

Wallsticker… men denne gang uden sticker

I en bolig med vandskurede vægge overalt, kan det være en udfordring at teste og anmelde wallstickers, som i mit seneste indlæg ”Wallsticker uden wall”. Men jeg vil lige vise, hvordan problematikken kan gribes an…

DIY: Tegn din egen "wallsticker"

 

Da jeg for… ca. fire år siden… ønskede mig en wallsticker på min væg, greb jeg chancen og forsøgte i stedet at tegne et motiv med en sort sprittusch. Jeg havde fundet en dekorativ gren i haven og tegnede i fri hånd mit gren-motiv op på væggen. Det gik heldigvis godt… så jeg undgik lappeløsninger og slap for at male væggen om:D.

Mit motiv har, som sagt, holdt sig flot i ca. fire år – så det må siges at være både et billigt og holdbart alternativ til wallstickers.

 

Kreativ indretning: Tegn dine wallstickers

 

HVORDAN: Har du et motiv, du gerne vil have op på din væg – vandskuret eller ej, kan jeg klart anbefale metoden. Du skal såmænd bare bruge en tyk vandfast tusch… som jo fås i mange flotte farver. Tuschen er god, da det kan være meget vanskeligt at male motivet helt skarpt op med almindelig maling og pensel. Du kan evt. fylde motivet ud med maling, når kanterne er tegnet op. Har du en projektor, kan du ”kaste” motivet op på væggen og tegne det af direkte fra originalen.

 Krativ indretning: tegn din egen "wallsticker"

Del med andre...